Nye krav til produkters bæredygtighed og cirkularitet på vej fra EU
EU’s strategi for bæredygtige produkter annoncerer øget brug af Ecodesign krav til flere produktgrupper, øget fokus på produkternes cirkularitet, indførelsen af digitalt produktpas og øget opmærksomhed på at undgå Greenwashing. Er du klar til disse tiltag?
Af Lektor Kasper Dirckinck-Holmfeld, Cphbusiness Laboratorie og Miljø
Har du styr på dit produkts bæredygtighedsprofil og hvordan det indgår i den cirkulære økonomi?
Ved du f.eks. hvilke kemikalier, der er brugt i produktionen og potentielt stadig er at finde i produktet, og hvilke miljøaftryk der knytter sig til de forskellige materialer i produktet? Har du forholdt dig til produktets holdbarhed og levetid; er dit produkt designet ift. at være let at reparere og vedligeholde og/eller at kunne genbruges og genanvendes?
Kan du svare ja til disse spørgsmål, så er du godt klædt på ift. de kommende års øget fokus på produkters bæredygtighedsprofil og cirkularitet.
Hvis ikke, er det nu du skal i gang med at få det – specielt hvis du beskæftiger dig med tøj og tekstiler eller byggevare!
Den 30 marts sidste år lancerede EU sin strategi “Sustainable Product Initiative” proklameret allerede tilbage i EU’s handlingsplan for Cirkulær Økonomi i 2021. To af de centrale elementer i strategien er hhv. en udvidelse af hvilke produkter og hvilke områder der stilles Ecodesign krav til; samt indførelsen af digitalt produkt-pas. Dertil indeholder pakken også skærpet regler ift. brug af grønne påstande om sit produkt ift. at undgå Greenwashing. Tekstilbranchen og byggebranchen er udset til at være pilotbrancher.
Udvidet Ecodesign krav til andre produktgrupper og til andet end energi i brugsfasen
Et af hovedelementer er altså, at EU vil udvide brugen af Ecodesign krav til produkter. Det handler både om, at udvide de parametre der stilles krav til, fra primært at havde omhandlet det energi relaterede og brugsfasen til nu at vedr. flere forskellige miljø-parametre, men også at udvide produktgrupper omfattet til potentielt alle, der ikke i forvejen er inkluderet i andre produktspecifikke reguleringer.
Elektronik, hårde hvidevare og andre energiforbrugende produkter har længe været reguleret med minimumskrav til energiforbruget i brugsfasen igennem Ecodesign direktivet og A-E skalaen over performance niveau. De senere år er energirelaterede produkter som f.eks. vinduer, isolering m.m. også blevet omfattet ligesom, der har været tiltag til at begynde at medtage flere parameter end “bare” energi i brugsfasen. Baseret på erfaringerne herfra, foreslår EU nu at danne en ramme for at lave lignende regulering indenfor principielt alle produktkategorier og med mulighed for at stille krav til de forskellige miljøparametre vurderet relevant ift. de forskellige produktgrupper – alt samme set i lyset af hvordan produkterne kan indgå i den cirkulære økonomi.
Digital produkt pas
I tilknytning til dette, foreslår strategien også at indføre et digitalt produktpas. Ideen med det digitale produktpas er, at gøre centrale miljøinformationer tilknyttet produkter tilgængelige på tværs af produktionskæden ift. at fremme mere bæredygtige valg i de forskellige led.
Hvad helt konkret bliver del af det digitale pas bliver forskelligt fra produktkategori til produktkategori, men noget af det der bl.a. drøftes er udvidet information om materiale- og kemikalie indhold; andel af genanvendt materiale; miljømæssige ”footprint”; performance ift. forskellige parameter samt tekniske parametre ift. f.eks. vedligeholdelse og genanvendelses muligheder.
Greenwashing – EU skærper regler ift. grøn markedsføring
Greenwashing er efterhånden begyndt at fylde mere og mere. Ombudsmanden har for flere år siden kommet med retningslinjer og er på det seneste begyndt at køre en masse sager om misvisende markedsinformationer ift. grønne og bæredygtige anprisninger. EU følger op på den trend ved også at indskærpe og tydeliggøre i de generelle regler, at kravene til dokumentation af påstande også gælder ift. miljø og bæredygtighed. Dertil har kommissionen også lige (22 marts 2023) lanceret forslag til direktiv specifikt omkring grønne udsagn og regler for etablering af miljømærkningsordninger.
Tøj og Tekstil samt byggematerialer som pilot brancher
Flere af disse annoncerede tiltag vedr. de overordnede rammer, skal stadigvæk udmøntes konkret ift. de enkelte produktgrupper. Der går derfor stadig noget tid før du bliver ramt af helt nye designkrav og krav om digitalt produktpas; med mindre du er indenfor tekstil og byggebranchen. Som del af Sustainble Product Initiative lancerede EU nemlig også en strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, samt forslag til revision af byggevareforordningen.
Tekstilstrategien proklamerer, at man starter med at se på at lave produktdesignkrav og digital produkt pas indenfor tekstilbranchen kombineret med andre tiltag. Dvs. der går nok stadig lidt tid før I bliver direkte ramt af krav, men centralt at følge med.
Modsat det, ligger der som sagt allerede forslag til revision af byggevareforordningen inkl. tanker om det digitale produktpas, så her er kravene faktisk ved at være ret tæt på.
Hvis du vil høre mere om disse tiltag fra EU’s side og hvordan hhv. Dansk Industri og Dansk Mode og Tekstil ser landskabet så kom og deltag i Miljønetværk Nordsjællands event d. 18 april kl. 12:30. Klik her!
Comentarios